FYI.

This story is over 5 years old.

Games

Et sadistisk geni laver en 210-dage lang rutsjebane i 'Rollercoaster Tycoon'

Det svarer til 3000 år i spillet, og gæsterne dør altså af sult lang tid før, de når i mål.
Rachel Pick
New York, US

Denne artikel er oprindeligt publiceret af Motherboard

Det er let at være sadistisk i spil som Rollercoaster Tycoon, hvor man nemt kan designe rutsjebaner, der dræber de små, forlystelsessyge parkgæster på mest grusomme vis. Det er præcis det samme, som at vente til dine Sims tager sig en dukkert i poolen og så slette poolstigen.

Og i den ånd er der én spiller, der har valgt at bygge en rutsjebane, der er så langsom, at gæsterne dør af sult, lang tid før de når i mål. Spilleren postede for nyligt sit mesterværk på 8chan. Rutsjebanen hedder "Kairos - The Slow" og tager i teorien 210 dage i virkeligheden, hvilket svarer til 3000 år i spillet.

Advertisement

Ligesom med 4chan, så bliver opslag på 8chan hurtigt begravet og før eller siden slettet, men den her var der længe nok til, at nogen postede dens indhold på Tumblr (via Killscreen). Som der stod i det oprindelige opslag, så fandt spilleren ud af, at rutsjebanerne aldrig stopper helt, uanset hvor langsomt de kører. Så længe skinnerne ligger, som de skal, så kan man sænke hastigheden mere og mere, uden at forlystelsen stopper.

"Med det in mente [byggede] jeg et spiralformet spor i den største bane," skrev skaberen af rutsjebanen. "Toget forlader stationen og bremser ned til 6,5 km/t. Så kører det på skinner, mens det hele tiden mister fart men aldrig stopper, indtil det når midten, hvor det så ruller tilbage og laver spiralen igen, indtil det kommer tilbage til stationen."

Opslaget indeholder også en video af den diabolske forlystelse.

Det samme onde geni står også bag ovenstående rutsjebane kaldet The Wheel of Life and Death. Forlystelsen tager 60 timer, men der er vand sammenlignet med Kairos.

Mere fra VICE:

En hyldest til alle de bedste øjeblikke i 'Grand Theft Auto'

Vi besøgte verdens første rigtige Pokémon Gym

Hackere er fremtidens pushere